PLUS planter 7500 træer ved Skærsø

Vi bruger træ - vi planter træer

I samarbejde med Growing Trees Network Foundation skriver vi et stykke Folkeskov ind i vores historie. 

Growing Trees Network Foundation og PLUS

Derfor planter vi træer

I mere end 80 år har vores produkter fået havedrømme til at spire og vokse. Og nu bidrager vi også til at få skovområderne i Danmark til at vokse sig store.

Træ er en helt essentiel del af vores DNA.

Derfor er samarbejdet med Growing Trees Network Foundation i vores øjne noget af det mest naturlige og meningsfyldte at investere i. 

Vi er stolte – og ikke mindst ydmyge – over på denne måde at kunne være med til at bidrage til oprettelsen af nye Folkeskove i Danmark. Det er ikke kun godt for klimaet - det er også med til at sikre vores rene drikkevand, flere levesteder for planter og dyr og nye områder til gavn for dit og mit friluftsliv.

Klik her, hvis du vil læse mere om vores værdier omkring træ
Vi bruger træ - Vi planter træer. Se glimt fra plantedagen.

Vores drøm og ambition med projektet

Først og fremmest er vi med det nye skovareal med til at sikre det rene drikkevand, som er så unikt for vores land, og vi sikrer biodiversiteten og nedbringer mængden af CO² i atmosfæren.

Udover det drømmer vi om, at vi med vores handling - set i det store perspektiv – kan gøre en forskel for den enkelte, der er med til at plante træer.

Håbet er, at vi med den lille, livsbekræftende handling: at plante et træ kan vække en ny ellers større forståelse for naturens betydning og give den enkelte inspiration til at gøre noget mere for naturen derhjemme – og ikke mindst give lyst til at tage ansvar for din, min og vores natur.

Skovene er i stand til at absorbere nogle af de aftryk, vi mennesker sætter i verden. Men skovene står også i skærende kontrast til alt det flygtige, vi fylder vores liv med. Den forsvinder ikke bare om to minutter. Den er - hvis vi giver den lov til det - blivende og værende i hundreder af år frem 

.. Lars Højsgaard, administrerende direktør

Den danske natur er blevet et stykke skov rigere

Nærmere bestemt en Folkeskov på intet mindre end 7500 unge bøge, gran- og egetræer, som vi har købt og været med til at sætte i jorden med solid assistance fra et par store maskiner.

Drømmen om at kunne bidrage med mere skov i den danske natur er blevet realiseret i samarbejde med Growing Trees Network Foundation.

Her på siden kan du se de mange stemningsfyldte billeder fra en glad plantedag, og du kan blive klogere på projektet - og ikke mindst skovens rolle for dig og mig.

Hvem ved - måske bliver du inspireret og får lyst til at plante dit eget træ?

Rutevejledning til Skærsø og PLUS skoven

Kom med

PLUS på plantedag

Det var en råkold novemberdag i 2021, da alle PLUS-medarbejdere og en lille flok af deres yngste familiemedlemmer trak i gummistøvlerne og mødtes på en mark ved det naturskønne Skærsø lidt uden for Vejen.

Foran ventede nogle timer med smil om munden, 7500 unge træer og et stykke bar jord  – alt sammen arrangeret i samarbejde med Growing Trees Network Foundation.

Besøg Growing Trees Network Foundation

Billeder fra dagen

Her får du glimt fra plantedagen, hvor holdet bag PLUS plantede en Folkeskov ved Skærsø,
der ligger i et smørhul mellem tre kommuner: Egtved i Vejle, Veerst i Vejen og Jordrup i Kolding.

Hvorfor skal vi bekymre os om de danske skove?

De danske skove er i krise, og genoprettelsen af skovene har afgørende betydning for både os mennesker, planter og dyr.

Det spinkle, lille bøgetræ virker måske ubetydeligt, men det vokser med tiden op og bliver til et stort og frodigt træ, som kan lagre CO², skabe nye levesteder for planter og dyr og i det hele taget uendeligt meget glæde for alle levende væsner.

Sammen med Growing Trees Network Foundation planter vi Folkeskov, som har til formål at beskytte grundvandet og understøtte målet om mere natur i Danmark med rig plads til nye friluftsoplevelser.

Fakta om PLUS Folkeskoven:

Træers optag af CO² fra atmosfæren stiger over tid. Hvor meget de optager, findes der tabeller over*. De 7500 træer vil helt præcist optage: 

  • Efter 1 år: 9,32 ton
  • Efter 10 år: 93,75 ton
  • Efter 30 år: 581,25 ton

Fakta om skovens betydning generelt:

  • Skovene kan sikre grundvandsressourcer
  • Mere skov er med til at sikre biodiversiteten
  • Skov optager CO² fra atmosfæren
  • Skov giver rigere dyreliv til lands og i luften
  • Skov giver mulighed for at dyrke friluftsliv

Kilde: Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., & Bentsen, N. S., (2019). Kulstofbinding ved skovrejsning: Sagsnotat, 26 s.