DIY med emballage

I stedet for at køre emballagen på genbrugsstationen, kan du bruge den til at skabe noget nyt f.eks. et insekthotel, et pindsvinebo, en plantekasse eller smukke julestjerner.

Hos PLUS værner vi vores emballageforbrug og forsøger at mindske ressourcespild, men paller og plast er en nødvendig del af vores emballage.

I stedet for at smide emballagen ud, når du har modtaget dine PLUS produkter, kan du genbruge den og give det nyt liv.

Vores palle er lavet af ubehandlet genbrugstræ, og vores plast er lavet af genanvendt plast ♻️

Køkken eller værksted til børn

Med 2 engangspaller, 7 lange skruer og lidt maling kan du bygge et køkken eller værksted til familiens mindste eller en pyntebænk til uderummet.

Køkkenet inviterer til udendørs leg, hvor børnene kan bage sandkager eller andre 'lækkerier', mens værkstedet giver plads til at hamre og save 🧑🏻‍🍳👷🏻‍♂️

Bænken kan også bruges til pynt og skabe et stemningsfuldt hjørne i haven, hvor årstidens dekorationer kan få lov at fylde – fra græskar og lanterner til forårskrukker og sommerblomster. Projekterne er enkle at gå til og kan tilpasses lige præcis det, du har brug for i dit uderum.

Se hvordan bænken bliver bygget i videoen 👉🏻

Plantekasse

Pallerne, du modtager din ordre på, kan enkelt bygges om til fine plantekasser til juledekoration eller forårsblomster, der kan bringe liv indenfor 🌸

Til plantekassen har vi brugt 3 brædder og 2 klodser fra en ødelagt palle, et stykke plast og nogle søm.

Sådan gør du:

  1. De 2 klodser, som er plantekassens ender, placeres i hver ende af de 2 første brædder, som er plantekassens sider. Søm siderne fast til enderne.
  2. Søm det sidste bræt på som bund.
  3. Bland vand og kulør til en varm farve.
  4. Påfør farven med en børste på plantekassen.
  5. Placér et stykke plast i plantekassen, og fyld med ler eller oasis.
  6. Dæk ler/oasis med mos og husløg.
  7. Sæt lyseholdere på spyd i leret/oasisen.
  8. Pynt med grene fra vindhekse og eucalyptus.
  9. Sæt lys i lyseholderne, og nyd dekorationen 💚

Se hvordan du bygger plantekassen i videoen 👉🏻

Pindsvinebo

Når efteråret melder sig, søger pindsvinet et bo til vinterhi i de kolde måneder ❄️

Og et hjemmelavet pindsvinebo i haven er ofte populært.

Af en 1/2 palle, et stykke pap, et stykke plast og nogle søm kan du nemt bygge et pindsvinebo 🦔

Det gavner både miljøet og pindsvinet, som er et nyttedyr i haven, der spiser orme, snegle, biller og andre insekter 🪲

Se hvordan du bygger pindsvineboet i videoen 👉🏻

Flet julestjerner af plastbånd

Plastbånd er en nødvendig del af vores emballage, da det holder sammen på produkterne under fragt. I stedet for at smide plastbåndet ud, når du har modtaget dine PLUS produkter, kan du genbruge det til smukke julestjerner ♻️

Julestjernerne flettes præcis på samme måde som dem af papir.

Tip:

  • Alt efter hvor kraftigt båndet er, kan det være nødvendigt at bukke båndet med en tang og klemme båndet sammen undervejs.
  • Klip enderne af plastbåndet spidse – så er de nemmere at trække igennem stjernens midte.

Julestjerner af plastbånd er mindst lige så flotte som dem af papir. De holder sig pæne i lang tid, og så kan de tåle at hænge udendørs i al slags vejr ❄️

Se hvordan stjernerne flettes i videoen 👉🏻

Insekthotel

Insekthotellet er bygget af en helt almindelig engangspalle, som er inddelt i små rum. Den bliver 'møbleret' med naturmaterialer som grene, kogler, hulsten og tørre stængler – alt sammen noget, du kan finde i haven eller på en tur i skoven 🌲

Det er hyggeligt at lave, ser godt ud i haven og inviterer bier, biller og andre små insekter indenfor 🪲 🐜 🐞 

Se hvordan vi har bygget insekthotellet trin for trin i videoen 👉🏻

Rigtig god fornøjelse med dit projekt 🙌🏻

Vi vil elske at se dit DIY projekt. Del dine billeder og videoer med os – enten via mail eller på sociale medier.

Brug @plus.as på Facebook og @design_by_plus på Instagram – og tilføj hashtagget #mitplusprojekt.