Hvad er ThermoWood®?

ThermoWood® er nåletræ, der har fået en var­mebehandling, hvor træet udsættes for høj varme. Varmebehandlingen ændrer træets farve og gør det mere formstabilt og mod­standsdygtigt over for fugt, skimmel og svampean­greb.

Behandlingen er 100% fri for kemikalier og kunstige tilsæt­ningsstoffer – og resultatet er et naturligt smukt og holdbart materiale, som blot kræver minimalt vedligehold.

ThermoWood® har et råt og rustikt look. Små knaster og revner er en naturlig del af udseendet på ThermoWood® – det tilføjer ka­rakter og understreger træets autentiske, organiske udseende.

Fordele ved ThermoWood®

Naturlig holdbarhed uden kemi
ThermoWood® er varmebehandlet udelukkende med varme – ingen kemikalier, hvilket gør det miljøvenligt.

Æstetisk smukt med eksklusivt udtryk
Varmebehandlingen giver træet en gyldenbrun glød og en eksklusiv, ensartet overflade, som patinerer smukt over tid til en sølvgrå nuance, hvis det ikke behandles.

Mindre modtageligt for fugt og skimmel
Varmebehandlingen ændrer træets cellestruktur, hvilket gør det mere modstandsdygtigt mod optagelse af fugt og skimmelangreb.

God formstabilitet – bevarer form og funktion over tid
Thermowood® reagerer mindre på fugtpåvirkning, hvilket resulterer i en mere formstabil konstruktion med færre revner og vridninger over tid.

Lang levetid og minimalt vedligehold
Thermowood® er særdeles modstandsdygtigt over for vejr og vind og kræver kun minmalt vedligehold.

Farven ændrer sig med tiden – fra gyldenbrun glød til smuk sølvgrå nuance

ThermoWood® har en smuk, ensartet farvetone, der ved levering spænder fra gyldenbrun til dybbrun med et varmt og eksklusivt udtryk.

Vi anbefaler at efterbehandle ThermoWood® umiddelbart efter levering. Dette sikrer, at træet er beskyttet og vedligeholdt, alt efter om du ønsker produktet skal fremstå i den gyldenbune glød eller opnå den smukke sølvgrå nuance.

Hvis produktet står ubehandlet, vil træet over tid patinere og få en naturlig smuk sølvgrå nuance. Den grålige nuance opstår, når træet udsættes for sol, regn og skiftende vejrforhold – det er en hel naturlig del af træets ældningsproces og er derfor ikke reklamationsberettiget.

I ældningsprocessen vil der forekomme små sorte prikker eller mørke pletter på overfladen – ofte forårsaget af luftbårne svam­pesporer. Disse pletter er overfladiske og påvirker ikke træets holdbarhed og kan fjernes ved afrensning.

Hvor hurtigt træet skifter farve afhænger af placering samt påvirkning af vind og vejr.

For at pleje og beskytte træet samt minimere små revner og vindridser i træet, anbefaler vi at overfladebehandle træet med en transparent træbeskyttelse. Træet kan med fordel efterbehandles inden samling – det gør efterbehandlingen nemmere. Træet skal løbende vedligeholdes med transparent træbeskyttelse efter behov.

Ønsker du at bevare den gyldenbrune glød, skal produktet efterbehandles umiddelbart efter levering. For at pleje og beskytte træet samt minimere små revner og vindridser i træet, anbefaler vi at overfladebehandle træet med en pigmenteret træbeskyttelse som samtidig bevarer den gyldenbrune glød. Træet kan med fordel efterbehandles inden samling – det gør efterbehandlingen nemmere.

Træet skal løbende vedligeholdes med pigmenteret træbeskyttelse efter behov.

Behandling og udvikling over 1 år

Bemærk: Udviklingen kan variere afhængigt af placering og påvirkning fra omgivelserne, som f.eks. sol, skygge, nedbør og vind.

ThermoWood® behandlet med olie med pigment for at bevare den gyldenbrune glød

ThermoWood® behandlet med UV transparent olie for at opnå den sølvgrå nuance

1 gang olie med pigment ved levering

1 gang olie med pigment efter ca. 1 år

1 gang UV olie ved levering

1 gang UV olie efter ca. 1 år

Vedligholdelse af ThermoWood®

For at sikre så lang levetid som muligt anbefaler vi, at du behandler dine ThermoWood® produkter med træbeskyttelse umiddelbart efter levering og derefter regelmæssigt efter behov – vedligeholdelsen bidrager til at bevare både udseende og holdbarhed i mange år frem.

For at vedligeholde træet i den smukke sølvgrå nuance, anbefaler vi en transparant olie, som plejer og beskytter træet.

PLUS træbeskyttelse ThermoWood®
- UV transparent 3/4 ltr.

Ønsker du at fremhæve og bevare den gyldenbrune glød, anbefaler vi at behandle træet med en pigmenteret olie, som også plejer og beskytter træet.

PLUS træbeskyttelse ThermoWood® 
- Pine 3/4 ltr.

Træets udvikling uden behandling

Lader du dit ThermoWood® stå ubehandlet i længere tid, vil det relativt hurtigt begynde at ændre udseende. Det skyldes træets naturlige ældningsproces, når det udsættes for sol, regn og skiftende vejrforhold – en proces, der får farven til at falme og overfladen til at patinere.

I ældningsprocessen vil der forekomme små sorte prikker eller mørke pletter på overfladen – ofte forårsaget af luftbårne svam­pesporer. Disse pletter er overfladiske og påvirker ikke træets holdbarhed og kan fjernes ved afrensning.

Hvis træet har stået ubehandlet i længere tid, og du ønsker at påføre træ­beskyttelse, skal du først afrense træet grundigt. Det giver den bedste vedhæftning og sikrer, at træet ikke indeholder skjulte mikroorganismer.

For det mest ensartede og langtidsholdbare resultat anbefaler vi, at du behandler træet umiddelbart efter levering.

Bemærk: Udviklingen kan variere afhængigt af placering og påvirkning fra omgivelserne, som f.eks. sol, skygge, nedbør og vind.

Træets udvikling fra levering

Farve ved levering

Farve efter ca. 2 måneder uden behandling

Farve efter ca. 4 måneder uden behandling

Efterbehandling

På billederne herunder ses et eksempel på, hvordan træet kommer til at se ud, hvis du først behandler det efter ca. 6 måneder.

Ubehandlet ThermoWood® behandlet efter ca. 6 måneder

Ubehandlet ThermoWood® rengjort og behandlet efter ca. 6 måneder

Behandlet med 1 gang UV olie

Behandlet med 1 gang olie med pigment

Rengjort og behandlet med 1 gang UV olie

Rengjort og behandlet med 1 gang olie med pigment

Råt og rustikt udtryk

Små knaster og revner er en naturlig del af udseendet på ThermoWood® – det tilføjer ka­rakter og understreger træets autentiske, organiske udseende.

Knaster er en del af træets struktur og varierer i størrelse og placering. Som en del af varmebehandlingen kan de blive mørkere og i sjældne tilfælde løsne sig – uden at det påvirker træets funktion eller holdbarhed.

Varmebehandlingen reducerer træets fugtindhold markant, hvilket gør træet mere formstabilt. Dette medfører mindre revner og sprækker, som ikke går ud over træets styrke og holdbarhed – men tilføjer et råt, rustikt udtryk.

Knaster, knastudfald, revner og sprækker er en naturlig del af træet, og de er derfor ikke reklamationsberettiget.