Vi værner om dine personlige oplysninger

PLUS privatlivspolitik

Det er vigtigt for, at du føler dig tryg. Derfor har vi udarbejdet en privatlivspolitik, som sikrer, at dine oplysninger opbevares sikkert.

Tilbage til "Om PLUS"Tilbage til "KUNDER"

Generel privatlivspolitik for PLUS A/S

1.Hvem er vi?

Når du besøger Plus’ (herefter ”vi/os/vores”) hjemmesider, www.plus.dk og www.plusdesigner.dk eller på anden måde er i kontakt med os, behandler vi personoplysninger om dig i overensstemmelse med nærværende generelle privatlivspolitik.

Vi er dataansvarlige for de personoplysninger, som vi behandler om dig. Vores kontaktoplysninger er

Plus A/S
CVR-nr. 34 56 43 10
Ådalen 13B, 1. th.
6600 Vejen
E-mail: plus@plus.dk
Telefon: +45 7996 3333
 

2.Hvordan behandler vi dine personoplysninger?

Nedenfor kan du finde en beskrivelse af hver enkelt behandlingsaktivitet, information om hvilke personoplysninger der behandles, formålet med behandlingen, behandlingsgrundlaget, videregivelse, behandlingens varighed og, hvor dette er relevant, oplysning om overførsel af personoplysninger til tredjelande.
 

2.1.Generelle leverandør- og forhandlerforhold

Hvis du er kontaktperson hos en af vores leverandører eller forhandlere, behandler vi almindelige personoplysninger om dig i form af navn, telefonnummer og e-mailadresse. Vi behandler disse personoplysninger med det formål at administrere det løbende forretningsforhold med vores leverandører og forhandlere.

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt).

For så vidt angår behandlingen af personoplysninger om kontaktpersoner hos forhandlere, kan der i visse tilfælde ske videregivelse af ovenstående personoplysninger til fragtførere i forbindelse med levering af ordrer og til brug for fremsendelse af track and trace oplysninger i forbindelse hermed.  
 

2.2.Generelle slutkundeforhold

Hvis du er slutkunde hos os, og køber vores produkter gennem en af vores forhandlere, behandler vi personoplysninger om dig i form af navn, telefonnummer, e-mailadresse og adresse. Vi modtager disse oplysninger fra den forhandler, hvorigennem du har bestilt vores produkter. Formålet med behandlingen af disse personoplysninger er at behandle din ordre og levere ordren til dig.

Vi kan ligeledes behandle ovenstående personoplysninger om dig, hvis du kontakter os i forbindelse med en reklamation eller lignende.

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger er således databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (legitime interesser), idet det er i vores legitime interesse at behandle almindelige personoplysninger om dig med det formål at levere ordren til dig i henhold til aftalen mellem dig og den pågældende forhandler. 

Til brug for levering af ordren til dig kan vi videregive ovenstående personoplysninger til fragtførere, ligesom vi i tilfælde af manglende betaling fra forhandlerens side kan videregive personoplysninger om dig, der fremgår af forhandlerfakturaen, til Atradius, som bistår os med inddrivelse af manglende betaling.

Hvis du foretager et online-”køb” via vores hjemmeside, vil du blive sendt videre til en af vores forhandlere. Når din kurv sendes videre til en forhandler, sker der ikke samtidig videregivelse af dine personoplysninger.
 

2.3.Forhandlerlog-in

Hvis du, som en kontaktperson hos en af vores forhandlere, får oprettet et forhandlerlog-in, behandler vi personoplysninger om dig i form af navn og e-mailadresse. Vi behandler disse personoplysninger med det formål at servicere vores forhandlere med mulighed for download af stamdata om vores produkter, billeder, m.v.

Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (legitime interesser), idet det er i vores legitime interesse at behandle almindelige personoplysninger om dig med det formål at levere denne service til dig.
 

2.4.Brug af PlusDesigner

Via hjemmesiden www.plusdesigner.dk er det muligt at designe sit eget hegn. Såfremt du ønsker at gemme dit design, kan du gøre dette ved at indtaste din e-mailadresse, hvorefter du får tilsendt et link til dit design. Hvis du anmoder om at få tilsendt et link til dit design, vil vi således behandle personoplysninger om dig i form af din e-mailadresse med det formål at sende linket.

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt).

Du har via PlusDesigner ligeledes mulighed for at købe de produkter, der indgår i dit design, hos en af vores forhandlere. Når du overfører kurven med produkter til en forhandlers hjemmeside, sker der ikke samtidig overførsel af personoplysninger om dig til forhandleren.

 

2.5.Kontaktformular

På hjemmesiden er det muligt at udfylde en kontaktformular for herefter at blive kontaktet af os. Når du udfylder kontaktformularen, behandler vi personoplysninger om dig i form af navn, by og e-mailadresse. Formålet med behandlingen af personoplysninger er at besvare din henvendelse, som således både kan vedrøre bestilling og levering af produkter, forespørgsler om leveringstid på produkter, forespørgsler om tilbud på produkter, generelle spørgsmål om produkter, fejl, mangler eller transportskader på leverede produkter, returnering af produkter eller fremsendelse af billeder af dit PlusDesign.

Bestilling, levering, tilbud, reklamation og returnering
Såfremt du er kontaktperson hos en forhandler og din henvendelse vedrører bestilling og levering af produkter, forespørgsel om tilbud eller leveringstid på produkter, fejl, mangler eller transportskader på leverede produkter eller returnering af produkter, vil retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt).

Såfremt du er slutkunde, og din henvendelse vedrører ovenstående, vil retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (legitime interesser), idet det er i vores legitime interesse at behandle almindelige personoplysninger om dig med det formål at besvare sådanne henvendelser og idet vi dog henviser til, at sådanne henvendelser bør rettes mod den pågældende forhandler, hvor produktet er købt.

Generelle spørgsmål
Når du er kontaktperson hos en forhandler eller slutkunde, og din henvendelse vedrører generelle spørgsmål om produkter, vil retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke) samt markedsføringslovens § 10, stk. 1 om direkte markedsføring.

PlusDesign
Når du fremsender billeder af dit PlusDesign til os, og der på disse billeder optræder fysiske identificerbare personer, vil retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger i form af billeder være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke). Retsgrundlaget for behandlingen af dine kontaktoplysninger vil være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra f (legitime interesser), idet det er i vores legitime interesse at behandle almindelige personoplysninger om dig med det formål at registrere det indsendte billede.
 

2.6.Nyhedsbreve

Hvis du har skrevet dig op til vores nyhedsbrev, behandler vi personoplysninger om dig i form af e-mailadresse. Formålet med behandlingen af personoplysninger er at fremsende det ønskede nyhedsbrev til dig samt at markedsføre vores virksomhed og produkter over for dig.

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke) samt markedsføringslovens § 10, stk. 1 om direkte markedsføring.

Du er til enhver tid berettiget til at trække dit samtykke tilbage. Du kan trække dit samtykke tilbage ved at trykke på knappen ”Unsubscribe”, som findes nederst i hvert nyhedsbrev. At du trækker dit samtykke tilbage påvirker ikke den behandling af personoplysninger, der allerede har fundet sted forud for tilbagetrækningen af samtykket.

 

2.7.Upload af billeder til #MitPlusDesign

Når du via Instagram uploader et billede af dit PlusDesign ved brug af hashtagget #MitPlusDesign, kan vi vælge at bruge dit billede som en del af vores markedsføring via sociale medier samt vores hjemmeside og produktkataloger i øvrigt. Formålet med denne behandling er således at markedsføre vores virksomhed via forskellige platforme.

Hvis der på det uploadede billede optræder fysiske, identificerbare personer, skal disse personer give samtykke til vores brug af billedet i forbindelse med vores markedsføring. Vi vil således inden brug af billedet sørge for at indhente samtykke fra disse i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke).

Vi vil ligeledes behandle personoplysninger om dig i form af dit navn og Instagram-brugernavn med det formål at linke til din profil. Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger er her databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (legitime interesser), idet det er i vores legitime interesse at behandle almindelige personoplysninger om dig, når du frivilligt har brugt #MitPlusDesign.

Vi vil offentliggøre disse billeder samt dit navn og Instagram-brugernavn på vores sociale medier samt på vores hjemmeside og i vores produktkatalog.
 

 

2.8.Samarbejde med montører

Såfremt du er montør, og vi har indgået aftale med dig herom, vil vi behandle personoplysninger om dig i form af navn, telefonnummer og e-mailadresse med det formål at offentliggøre disse oplysninger på vores hjemmeside under fanen ”Find en PLUS-montør”, således at det synliggøres over for vores slutkunder, at du kan hjælpe med montering af vores produkter.

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt).
 

2.9.Deltagelse i konkurrencer

Hvis du deltager i og vinder en konkurrence udbudt af os via f.eks. Facebook og Instagram, behandler vi personoplysninger om dig i form af navn, adresse og telefonnummer. Vi behandler disse personoplysninger med det formål at fremsende præmien til dig.

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (legitime interesser), idet det er i vores legitime interesse at behandle almindelige personoplysninger om dig med det formål at fremsende den præmie, som du har vundet ved din frivillige deltagelse i vores konkurrence.

Vi videregiver dine personoplysninger til vores fragtfører, når vi skal sende præmien til dig.

2.10.Brug af cookies

Vores hjemmesider gør brug af cookies. Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores cookiepolitik, som kan findes her.
 

2.11.Plus’ sociale medier

Fælles dataansvar
Når du besøger eller på anden måde interagerer med vores virksomhedsprofiler på de sociale medier Facebook, Instagram og LinkedIn (herefter ”de sociale medier”), kan der i visse tilfælde opstå fælles dataansvar mellem os og de sociale medier. Disse tilfælde vil særligt være ved brug af de insights- og analyseværktøjer, som de sociale medier stiller til rådighed for virksomheder.

Idet vi gør brug af disse insights- og analyseværktøjer, har vi med de sociale medier indgået aftale om fælles dataansvar, som fastlægger hhv. vores og de sociale mediers respektive ansvar for overholdelse af de forpligtelser, der pålægges en dataansvarlig efter databeskyttelsesforordningen.

Det er mellem os og de sociale medier aftalt, at vi er ansvarlige for at opfylde oplysningspligten. Vi skal derfor give dig følgende oplysninger:

Når du interagerer med vores Facebook- eller Instagram-profil, vil der i ovenstående tilfælde være fælles dataansvar med Meta Platforms Ireland Limited, 4 Grand Canal Square, Grand Canal Harbour, Dublin 2, Ireland. For så vidt angår den del af behandlingen, som Meta Platforms Ireland er selvstændigt dataansvarlig for, kan du finde nærmere oplysninger om Facebooks behandling af dine personoplysninger her www.facebook.com/about/privacy samt om Instagrams behandling af dine personoplysninger på https://www.facebook.com/help/instagram/519522125107875.  

Når du interagerer med vores LinkedIn-profil, vil der i ovenstående tilfælde være fælles dataansvar med LinkedIn Ireland Unlimited Company, Wilton Plaza, Wilton Place, Dublin 2, Ireland. For så vidt angår den del af behandlingen, som LinkedIn er selvstændigt dataansvarlig for, kan du finde nærmere oplysninger om LinkedIns behandling af dine personoplysninger her www.linkedin.com/legal/privacy-policy.

Formål
Vores formål med brug af insights- og analyseværktøjer udbudt af sociale medier er at målrette vores annoncer til bestemte målgrupper på de sociale medier samt at gøre det muligt for os at generere analyser og statistik om virkningen af vores annoncekampagner og andet online indhold samt din brug af vores hjemmeside og øvrige tjenester.

Når du besøger vores hjemmeside, indsamler vi således oplysninger om dig i form af oplysninger om din adfærd på hjemmesiden og andre oplysninger indsamlet via cookies, pixels, m.v. For yderligere information om vores brug af cookies, henviser vi til vores cookiepolitik. Vi er ansvarlige for at sikre et retsgrundlag for denne behandling, og vi videregiver dine personoplysninger til Meta Platforms Ireland og LinkedIn.

Retsgrundlag
Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke). 
 
Du er til enhver tid berettiget til at trække dit samtykke tilbage. Du kan trække dit samtykke tilbage ved at henvende dig til os via kontaktoplysningerne nævnt under punkt 1. At du trækker dit samtykke tilbage påvirker ikke den behandling af personoplysninger, der allerede har fundet sted forud for tilbagetrækningen af samtykket.

Påberåbelse af rettigheder, hvor de sociale medier er ansvarlige
De sociale medier er selv ansvarlige for at sikre et retsgrundlag fsva. de personoplysninger, som de sociale medier behandler om dig, og som de ikke har modtaget fra os.

De sociale medier er således også selv ansvarlige for at muliggøre, at du kan påberåbe dig dine rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15-20. Du kan finde nærmere oplysninger om, hvordan du påberåber dig dine rettigheder hos de sociale medier via ovenstående links til de respektive privatlivspolitikker.

Påberåbelse af rettigheder, hvor vi er ansvarlige
Hvis du i øvrigt ønsker at påberåbe dig dine rettigheder for så vidt angår de personoplysninger, der er opbevaret hos os (dvs. oplysninger indsamlet via dit besøg på vores hjemmeside) kan du gøre dette i overensstemmelse med nedenstående under punkt 6.
 

Påberåbelse af retten til indsigelse
Hvis du ønsker at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysninger i forbindelse med brug af insights- og analyseværktøjer, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 21, kan du gøre dette både ved henvendelse til de sociale medier og til os.

3.Opbevaring og sletning af personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger så længe dette er nødvendigt for at opfylde det eller de formål med behandlingen, som er angivet ovenfor. Vi sletter således dine personoplysninger, når vi ikke længere har et sagligt formål med at opbevare disse. Til brug for vurderingen af opbevaringsperioden vil vi lægge vægt på eventuelle lovgivningsmæssige forpligtelser til opbevaring, forældelsesregler m.v., ligesom vi vil vurdere opbevaringsperioderne i lyset af behandlingens risiko.

Regnskabsmateriale, herunder transaktionssporet, bilag og anden dokumentation, vil blive opbevaret i 5 år plus indeværende år i overensstemmelse med bogføringslovens regler.

Personoplysninger, der behandles om dig som led i varetagelsen af kunde og leverandørforhold m.v. behandles således så længe, at samarbejdsrelationen er aktiv og i en periode på 5 år herefter.

Hvis du er skrevet op til at modtage et nyhedsbrev, behandler vi personoplysninger om dig, så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet og i en periode på 5 år herefter i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige forældelsesregler.

Hvis du har givet samtykke til, at vi må bruge dit #MitPlusDesign-billede, opbevarer vi billedet i en periode på 3 år efter samtykket er afgivet. Selve samtykket opbevares i en periode på 5 år herefter i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige forældelsesregler.

Hvis du i forbindelse med vores kontaktformular har givet samtykke til, at vi må kontakte dig med markedsføring, behandler vi personoplysninger om dig i en periode på 5 år herefter i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler.

 

 

4.Overladelse og overførsel af dine personoplysninger

I forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger, overlader vi disse til behandling hos en række af vores databehandlere, herunder udbydere af IT-systemer og hosting-løsninger samt udbydere af løsninger til brug for fremsendelse af nyhedsbreve m.v.

I forbindelse med vores brug af Microsoft Office, kan der i henhold til Microsofts helt sædvanlige vilkår og i meget begrænset omfang ske overførsel af personoplysninger til lande uden for EU/EØS i de tilfælde, hvor vi måtte have behov for at få support fra Microsoft. Overførslen sker i overensstemmelse med Microsofts standardvilkår.

Der kan ligeledes i forbindelse med vores brug af Amazon Web Services til hosting af hjemmesiden www.plusdesigner.dk ske overførsel af personoplysninger til lande uden for EU/EØS. Overførslen sker i overensstemmelse med Amazon Web Services’ standardvilkår.

Herudover sker der i forbindelse med vores brug af MailChimp som leverandør af vores nyhedsbrevssystem overførsel af personoplysninger til USA. Overførslen sker på baggrund af Standard Contractual Clauses.

Endelig kan der i forbindelse med vores brug af Novicell som leverandør af vores hjemmeside www.plus.dk ske overførsel af personoplysninger til Storbritannien.  Overførslen sker på baggrund af EU-Kommissionens beslutning om, at Storbritannien er et sikkert tredjeland.

 

5.Retten til at trække samtykke tilbage

For de behandlinger af personoplysninger, der hviler på dit samtykke, skal du være opmærksom på, at du til enhver tid har ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

 

6.Hvilke rettigheder har du?

I henhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven har du en række rettigheder, når vi behandler personoplysninger om dig.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret), artikel 15
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse, artikel 16
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning, artikel 17
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling, artikel 18
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne - bortset fra opbevaring - med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet), artikel 20
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Ret til indsigelse, artikel 21
Du har i de tilfælde, hvor behandlingen af personoplysninger er baseret på legitime interesser, ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Du kan også gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger til direkte markedsføring.

Klage til Datatilsynet
Du har mulighed for at klage over vores behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet via www.datatilsynet.dk eller Datatilsynet, Carls Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, e-mail dt@datatilsynet.dk og telefon 33 19 32 00.