Guide til nedstøbning af stolpefod til træstolper

Nedstøbning af stolpefod til træstolper

Stolpefoden bruges som alternativ til at grave stolpen ned. Vil du holde stolpen fuldstændig fri for jordkontakt, kan du med fordel vælge at gøre stolperne fast på en stolpefod, som nedstøbes i beton. 

Disse typer af stolpefødder anvendes udelukkende til 9×9 cm træstolper:

  • U-stolpefødder anvendes til træstolper - til forhavehegn max. højde på 110 cm.
  • H-stolpefødder anvendes til træstolper - kan bruges på alle hegnsstørrelser.
     

Den universale stolpefod er fleksibel (2-delt) - og kan derfor anvendes både til 7×7 og 9×9 træstolper.

Universal stolpefod varenr. 1456-1
Nedstøbning af stolpefod til træstolpe

Sådan støber du stolpefod til træstolpe i jorden

Først graves et 90 cm dybt hul, hvori stolpen skal placeres.

Dybden sikrer frostfrit jord og dermed også en stabil jordbund. Det er især vigtigt, at stolpefoden støbes korrekt, så risikoen for at stolpefoden vil vælte eller synke minimeres betydeligt.

Her kan der med fordel anvendes et rør, hvori der tilsættes tørcement – en blanding af beton, grus og vand. Dette rør skal have en diameter, der tillader 3 cm beton på alle sider af stolpefodens ankerjern – ellers er der risiko for, at betonen vil flække. Det anbefales, at røret er højere end jordoverfladen. Ved at hæve stolpefoden et par centimeter fra jorden, vil stolpen nemlig beskyttes yderligere.

Ved anvendelse af et rør sparer du ikke blot på betonen, men der opnås også en pænere og mere afsluttet overflade på den del af betonen, der stikker over jordoverfladen.

Vigtigt om etablering ved almindelige jordbundsforhold:
Mængden af beton under hver stolpefod påregnes til 30 kg. stolpebeton. Der bør støbes til frostfri dybde (90 cm). Almindelige jordbundsforhold er faste, intakte aflejringer uden grundvandsgener.

Følg PLUS på Instagram og bliv inspireret

Få tips til dit PLUS projekt, gode ideer til dit uderum og deltag i konkurrencer