Outdoor Fitness
Få et træningsstativ i din egen have
Forestil dig, at du havde dit helt eget, private træningsmekka hjemme i haven.
Vink farvel til de dyre fitnessabonnementer, og få dig dit eget træningsstativ derhjemme i haven.
Her kan du dyrke din styrketræning alene i den friske luft, eller du kan udfordre familien til en dyst i pull-ups eller armbøjninger. Uanset hvad du vælger, så er træningsstativet et sjovt og nyttigt indslag i uderummet, der kan glæde de fleste.
Et træningsstativ alle kan samle
Træningsstativet er designet med de praktiske Cubic beslag, som er super enkle at arbejde med, når stativet skal samles. Samtidigt fungerer beslaget som en beskyttelse mod fugt i træets ender, og de er med til at styrke konstruktionen.
Vælg mellem stativer i tre forskellige størrelser og farverne; natur eller sort. Størrelsen på stativet (lille, mellem, stor) afhænger af, hvad dit behov er, og hvor mange I er, der skal kunne bruge stativet samtidigt.
Klar, parat, vær aktiv!
Outdoor Fitness serien indeholder en række forskellige varianter, men ens for dem alle er, at de er sammensat af trykimprægnerede stolper og de super praktiske Cubic beslag. I mere end 10 år har Cubic beslagene været en favorit i vores sortiment, når der skal bygges nye, funktionelle og kreative uderum. Så selv for uprøvede gør-det-selv-folk er træningsstativet et nemt projekt.