Nemt og vedligeholdelsesfrit komposithegn
Leder du efter et vedligeholdelsesfrit komposithegn? Få mere viden om komposit og vores forskellige hegnsserier i komposit.
Komposithegn - det nemme vedligeholdelsesfri havehegn
Er du træt af at klippe hæk og feje blade?
Så er et vedligeholdelsesfrit hegn af komposit måske den rette hegnsløsning. Komposithegn kan kombineres med elementer i glas, og det står smukt året rundt, falder i ét med de grønne omgivelser, og du slipper for tidskrævende vedligeholdelse.
Bliv inspireret til at igangsætte dit næste hegnsprojekt med vedligeholdelsesfri og nemme havehegn - og få viden om det vedligeholdelsesfri materiale.
God fornøjelse.

Hvad er komposit?
Komposit er et vedligeholdelsesfrit materiale, som er fremstillet af 60% træ, 30% plastik og 10% bindemiddel.
Denne sammensætning sikrer, at produktet ikke går i forrådnelse, og at man samtidigt slipper for at vedligeholde produktet.
Materiale | Vedligeholdelsesfrekvens | Levetid i år |
---|---|---|
Komposit | Afvaskning 1-2 gange årligt | 20-25 |
Træ | Overfladebehandling hver 2. år | 15-20 |
Glas | Afvaskning 1-2 gange årligt | +25 |
Stål | Overfladebehandling hvert 5-6 år | +25 |
Fakta om komposit
- Minimal vedligeholdelse - vask blot hegnet en gang om året.
- Ingen angreb fra skadedyr, da komposit er yderst modstandsdygtigt over for insekter som fx termitter og borebiller
- Ingen splinter i hænderne på en varm sommerdag. Kompositplanker har en fast struktur, der ikke går i opløsning
- Et godt gør det selv-hegn - elementerne er lette at tilpasse individuelt i både højde og bredde.
Fordele og ulemper ved komposithegn
Fordelene ved komposithegn er, at det er nemt at vedligeholde. Det kræver ikke maling, men blot en afvaskning for at fjerne alger en gang imellem. Hvor ofte finder du et hegn med en levetid på 20-25 år helt uden vedligeholdelse? Lang levetid kombineret med minimal arbejdsbyrde er altså helt unikt for komposit.
Ulempen ved et komposithegn er, at du måske siger farvel til et levende hegn - en gammel hæk - som naturligvis også er levested for en række af havens dyr.
Det kan du heldigvis let rette op på.
Vi anbefaler, at du sætter fuglehuse op i haven og etablerer små insekthoteller til glæde og gavn for dyrelivet og for dig.
.jpg&width=640&format=webp)
Hør Lars fortælle om vores komposithegn i videoen her

Sådan sammensætter du dit komposithegnn
Drømme og krav til dit nye havehegn har du helt sikkert mange af? Men heldigvis findes der hos os ligeså mange muligheder inden for vedligeholdelsesfrit hegn.
Første skridt er at finde ud af, hvilke vigtige funktioner og behov, hegnet skal opfylde:
- Skal hegnet afskærme for vinden?
- Hvilken højde, bredde og længde skal hegnet have?
- Skal udsigten bevares?
- Skal hegnet blot være en afgrænsning til terrassen?
Overvej, hvad der er vigtigst for dig, og prioriter derefter.
De vedligeholdelsesfri hegn findes i mange forskellige materialer, men herunder får du everblik over de forskellige vedligeholdelsesfri løsninger i komposit.
Se kundeprojekter med komposithegn
Artura-komposithegn i haveskel hos en familie i Middelfart
Se hvordan familien her har gjort det enkelt og ligetil at nyde udelivet - i ro og mag, helt uden stress og jag.
Med det nye vedligeholdelsesfri komposithegn er det ikke længere nødvendigt at klippe hæk, og så er privatlivet tilmed sikret med et ensartet og pænt hegn ud til den offentlige vej bagved.
Artura-hegnet har et klassisk udtryk med en smuk træstruktur i hver af kompositplankerne. Hegnet er monteret på stolper af galvaniseret stål, som får hegnet til at udstråle kvalitet og godt håndværk.


Stringent og moderne indkørsel med komposithegn
Hegnet i indkørslen er noget af det første, der møder dit blik, når du kommer hjem. Derfor skal denne del selvfølgelig være helt i orden og gerne se imødekommende og velholdt ud.
Med et Futura-hegn i vedligeholdelsesfri komposit kan du hurtigt skabe store forandringer i dit udemiljø: det gælder både i forhaven, baghaven og på terrassen.
Familien her har valgt Futura-hegnet - opsat og monteret med elementer i to forskellige højder. Den lavere del sikrer udsyn til omgivelserne og til naboen. Den høje del sikrer læ og en lukket carport.
Futura kan også kombineres med glaselementer, således at den øverste del af hegnet er i glas og helt transparent. På den måde kan du nyde læ og privatliv på fx terrassen uden at miste den gode udsigt