Udhusdøre

Når det kommer til udhusdøre, er der flere vigtige faktorer, du skal overveje. Her er nogle ting, der er værd at vide, før du køber eller installerer udhusdøre:

Kan anvendes til uopvarmede rum, f.eks. redskabsrum/anneks med ingen eller begrænset temperaturforskel mellem ude/inde (max. 10º C).

Det er enkelt og ligetil, du stiller dig på den side af døren, hvor hængslerne er synlige, når døren er lukket. Sidder hængslerne til venstre, er det en venstrehængt, sidder de til højre, er det en højrehængt, du skal vælge.

 Betegnelsen "karmmål" dækker over det udvendige mål på udhusdøren inkl. karm.

Det sker ofte, at døre og vinduer opmåles forkert i forbindelse med udskiftning. For at undgå eventuelle misforståelser, har vi her lavet en lille guide til opmåling.

Murhulmål:
Afstanden fra murstenskant til murstenskant. For at finde den udhusdør, der passer til dit murhul, skal du trække 12 mm fra murhulmålet i toppen, i bunden, i venstre side og i højre side. Således har du god plads til fugematerialet, når døren skal monteres.

Karmmål:
Det udvendige mål på dørplade inkl. den tilhørende karm. Der skal helst være 10-12 mm luft mellem udvendig karmmål og mur. På den måde har du god plads til fugemateriale.

Udhusdøre leveres i ubehandlet nåletræ og skal efterbehandles både ind- og udvendigt inden montering. 

Sørg for at overfladen er tør, ren og fri for støv inden den behandles med træbeskyttelse. Gentag efterbehandling årligt eller efter behov.
Såfremt døren males mørkere end NCS 7500-N (Antrazitgrå) ydes ingen garanti for dørens formstabilitet. 

Vi anbefaler, at udhusdøren placeres/monteres, så den sidder i ly for regn. Det vil sige, at den kan monteres hvor der et udhæng inkl. tagrende på udhuset eller ved montering af en baldakin over døren.

CE-mærket i henhold til DS/EN 13241:2003+A2:2016:

Denne europæiske standard specificerer de krav til sikkerhed og ydeevne, der stilles til porte, bomme og afskærmninger, beregnet til installation i områder med personadgang, og hvis hovedformål er at give sikker adgang for varer og køretøjer ledsaget af eller først af personer i industri- og erhvervsbygninger eller beboelsesejendomme.

Læs mere om CE-mærket hos Dansk Standard.