Om RePlast og ReTex

Med vores møbelplanker i ReTex og RePlast har vi gjort det muligt for dig at vælge en planke skabt af næsten 100% recyclede materialer – helt uden at du må gå på kompromis med kvalitet og æstetik.

Ved hjælp af avanceret og banebrydende teknologi kan tekstil- og plastaffald forvandles til et hårdt og modstandsdygtigt materiale, som tilmed er smukt at se på. Planker i ReTex er nemlig fremstillet af genanvendt plastemballage og overskudsstof: Altså tøj, der har udtjent sin funktion og stofrester fra industrien.

ReTex og RePlast er til dig, der ønsker at tage bevidste valg i din indretning: valg, som belaster vores klode mindst muligt. Vælger du ReTex eller RePlast vælger du ikke blot et møbel bygget af planker i genbrugsmaterialer - du vælger også et statement-møbel, der viser omverdenen, at du støtter op om en mere bæredygtig livsstil.

For at stabilisere plankerne er de på undersiden forsynet med en stålforstærkning i plankernes længde. Plasten kan udvide sig fra 2,6-5,2mm pr. meter ved temperaturer fra +20-+40˚c. Plankerne vil udvide sig ved varmepå­virkning, men vil rette sig tilbage til udgangspositionen ved normal temperatur.

ReTex-møbelplanker er fremstillet af næsten 100% recyclede overskudsmaterialer; tekstil og plastemballage. 

Plankerne er massive og gennemfarvede. Planken fremstår med rustik overflade med struktur - hver planke er unik - farver på planken kan variere.

ReTex-møbelplankens liv tager sin begyndelse allerede længe før, den bliver støbt. 
Materialet er nemlig sammensat af brugt plastemballage og tekstiler - nærmere bestemt brugt tøj og overskudstekstil, der normalt er svært at genanvende på anden vis og som derfor ender på forbrændingen. 

Tøjet, der anvendes til fremstillingsprocessen har været gennem en omhyggelig sorteringsproces, hvor man sikrer sig, at det kun er tekstiler i den dårligste stand, som anvendes i materialet.

Ved hjælp af banebrydende teknologi omdannes "affaldet" herefter til et granulat, bestående af 30% tekstil og 70% plast, som presses sammen og støbes i de specialdesignede forme.

ReTex-planken er født.

  • ReTex-planker er vedligeholdelsesfri og skal hverken males eller olieres.

  • ReTex-plankerne er forstærket med en stålprofil, som gør dem formstabile.

  • ReTex er massive planker, der er gennemfarvede.

  • ReTex-plankerne er splintfrie og der opstår hverken sprækker eller revner.

  • ReTex-plankerne rådner ikke og er modstandsdygtige over for alger og mos.

  • ReTex-plankerne har afrundede kanter.

  • ReTex-plankerne har en rustik overflade med struktur, hvor hver planke er unik. Farverne kan dog variere.

  • ReTex har stor modstandsdygtighed over for kulde, fugt og vand.

  • ReTex tåler lave temperaturer og falmer ikke.

  • ReTex er et ansvarligt materiale, da det er fremstillet af næsten 100% genanvendte overskudsmaterialer; tekstil og plasticemballage.
  • ReTex er med til at kompensere for de ubrugte materialer, som klimaet har betalt for.

  • ReTex udnytter nogle af de ressourcer, vi allerede har til rådighed - blandt andet rester fra tøjindustrien, som især er blevet udskældt for at rutte med jordens ressourcer og for at øge den globale opvarmning.

ReTex skal ikke efterbehandles eller vedligeholdes med maling. 

RePlast – er ReUsed møbelplanker i 100% genanvendt plast.

Ensartet overflade og struktur. Skarpkantede massive planker forstærket med stålprofil. Vedligeholdelsesfri, gennemfarvet og UV-stabiliseret.

Plankerne er splintfrie, og der vil ikke forekomme sprækker og revner – og de skal ikke efterbehandles eller vedligeholdes med maling.
 

  • RePlast-plankerne er vedligeholdelsesfri og skal hverken males eller olieres.

  • RePlast-plankerne er forstærket med en stålprofil, som gør dem formstabile.

  • RePlast er massive planker, der er gennemfarvede, men vil med tiden blive mere matte i overfladen.

  • RePlast-plankerne er splintfrie og der opstår hverken sprækker eller revner.

  • RePlast-plankerne rådner ikke og er modstandsdygtige over for alger og mos.

  • RePlast-plankerne er skarpkantede.

  • RePlast-plankerne har en ensartet overflade og struktur.

  • RePlast-plankerne har stor modstandsdygtighed over for kulde, fugt og vand.

  • RePlast-plankerne er et ansvarligt materiale, da det er fremstillet af næsten 100% genanvendte overskudsmaterialer.
  • RePlast er med til at kompensere for de ubrugte materialer, som klimaet har betalt for.

RePlast skal ikke efterbehandles eller vedligeholdes med maling.