Om trykimprægnerede produkter
Produkter i trykimprægneret træ skal stadig vedligeholdes.
Vores produkter er designet til udendørs brug. Overfladebehandlingen skal derfor sammenlignes med den behandling, du giver din træbeklædning, træterrasse eller lignende.
Træ er et levende materiale, som påvirkes af vind- og vejrforhold. Men levetiden på dit produkt er lang, hvis du passer godt på det og kender til de enkle tips, som kan forsinke træets naturlige nedbrydningsproces.
Ingen af de nævnte forandringer skader træet, og de er derfor ikke reklamationsberettiget. Det samme er gældende for spor efter skruer og klammer.
Trykimprægnering er en effektiv behandlingsmetode, som forlænger træets holdbarhed væsentligt. Vi anvender udelukkende godkendte imprægneringsmidler, som opfylder de nordiske miljøkrav.
Alle vores stolper leveres NTR klasse A trykimprægneret. Det betyder, at de er effektivt beskyttet mod råd og tåler nedgravning.
Trykimprægnerede produkter skal stadig vedligeholdes. Du kan vælge at behandle dine træprodukter med træolie eller maling. Dette bør gøres på tørt træ straks efter montering.
Start med at rengøre produktet grundigt ved at fjerne støv og snavs.
Sørg for, at fugtigheden er under 15%, når du skal efterbehandle. Brug en fugtmåler, som kan købers i de fleste byggemarkeder i Danmark.
Træ med sølvgrå patina eller træ, der er blevet mørkt og medtaget, skal rengøres med en trærens inden behandling.
Herefter behandles med træplejemidler, som sikrer holdbarheden på dit udendørs træværk. Træpleje fremhæver træets glød og åretegninger og vil mindske de naturlige revnedannelser samt hæmme skimmel- og algeangreb.
Sørg for, at fugtigheden er under 15%, når du skal efterbehandle. Brug en fugtmåler, som kan købers i de fleste byggemarkeder i Danmark.
Træ er et naturmateriale, der arbejder afhængig af klimaet. Derfor kan der forekomme sprækker eller revner i produktet. Dette påvirker dog ikke strukturen eller styrken i dit produkt. I nogle tilfælde vil en revne i øvrigt trække sig sammen igen over tid.
Alt efter træsort vil der med tiden udskilles harpiks. Det er en ganske normal proces, som på ingen måde skader træet eller påvirker dets levetid.
Du kan enten fjerne det udskilte harpiks ved forsigtigt at skrabe det væk eller bruge lidt terpentin på en klud og tørre træet af.
På grund af kobberindhold i trykimprægneringen kan der forekomme et grønligt skær samt udtræk af indholdsstoffer omkring knaster. Det grønlige skær vil hurtigt reduceres i takt med solens påvirkning.
.
På trykimprægnerede produkter kan der forekomme visuelle ”strømærker”. Denne nuanceforskel vil med tiden forsvinde.
.
Vores PLUS produkter opbevares udendørs i perioden fra produktion og indtil levering hjemme hos dig. Vind og vejr vil således sætte nogle spor på materialet, som du vil kunne se i form af nuanceforskelle.
Disse nuanceforskelle forringer ikke produktets levetid og vil udlignes med tiden.
Knaster i træ dannes, når en gren begynder at vokse fra stammen. Når grenen dør af forskellige årsager, vil træet gradvist indkapsle det døde væv. Knasten vil derfor bestå af det døde trævæv, som er omgivet af det levende trævæv.
Knaster er en del af træets udseende, men på trods af omhyggelig kvalitetskontrol kan knaster, der lejlighedsvis falder ud, f.eks. på grund af tørt vejr, aldrig undgås fuldstændigt og repræsenterer ikke en reduktion i kvaliteten.
Knastudfald er ikke reklamationsberettiget, da det er en del af træets natur.
Trykimprægneret træ kan i nogle tilfælde blive angrebet af sortskimmel, der viser sig som sorte plamager på træet.
Sortskimmel er et svampe-/algeangreb, som kan opstå, når træet over længere tid udsættes for fugt. Derfor anbefaler vi altid, at du efterbehandler dit trykimprægnerede produkt med træbeskyttelse.
Hvordan behandler du træ med sortskimmel?
Sørg for at rense og rengøre træet med et godkendt algemiddel for at undgå, at pletterne spreder sig yderligere. Når træet er rengjort og tørt, er det vigtigt, at du behandler det med en træbeskyttelse: olie eller maling.
Sørg for, at fugtigheden i træet er under 15%, når du skal efterbehandle.