PLUS er kendt for sit design.

Vore kunder forventer, at vi sætter trenden, og det gør vi ved at arbejde i en fælles proces med designet internt og ved at søge samarbejder, hvor vi kan hente ny inspiration. Målet er, at vore kunder kan hente reel inspiration, når de taler med PLUS om den kommende sæsons rammer for udelivet. Vi henter input udefra og samarbejder med en række eksterne partnere, så vi kan møde både forhandlere og slutkunder med produkter og viden, som kan være med til at skabe rammerne for et godt udeliv.

I vort design arbejder vi på at skabe løsninger, der er bæredygtige i ordets bedste forstand. Temaer som klima, miljø og vore børns fremtid er i fokus i samfundsdebatten og afspejler sig i danskernes forbrugsmønster. Det er slut med køb-og-smid væk kulturen. Det afspejler sig også i PLUS’ design i form af respekt for det gode håndværk og gedigen kvalitet, der kan holde. Vi nyder at betragte gode materialer i naturens farvesætning. Sammen med bæredygtighed er den nordiske tilgang i form af lethed og enkelhed kerneværdier i vort design. Med vort design kan folk føre inderummet sammen med uderummet og skabe unikke rammer for deres udeliv.

PLUS leverer hegn, havemøbler og hele vores palet af smukke produkter i høj kvalitet. Det er det vigtigste for os. Men vi skaber også drømme og visioner. PLUS skaber læ og atmosfære, etablerer perspektiv og laver rum i haven, hvor folk kan skabe et frirum for livet.