1. Byggetilladelse

Du skal søge byggetilladelse når du vil opføre småbygninger i haven over 50 m²(20 m² hvis du bor i rækkehus), herunder carport, skur, garage, drivhus eller overdækket terrasse. Du kan ansøge eller anmelde byggeriet på bygogmiljoe.dk

Er det samlede areal af skure, udhuse, carporte og småbygninger mere end 50 kvadratmeter (for rækkehuse og klyngehuse: 20 kvadratmeter), tæller arealet med i beregning af bebyggelsesprocenten. Hvis byggeriet betyder, at bebyggelsesprocenten overskrides, skal der søges dispensation i kommunen.

Uanset størrelsen skal småbygningerne dog stadig leve op til øvrige love og regler.

Du skal ikke søge byggetilladelse, når du bygger en terrasse, med mindre terrassen er overdækket, og derfor indgår i det samlede areal.

Vær dog opmærksom på regler for hævede terrasser (generelt betragtes 30 cm som hævet). Byggelinjerne skal fx overholde de 2,5 meters afstand til skel (5 meter i sommerhusområder), og den skrå højdegrænseplan, som definerer, hvor højt du må bygge i forhold til afstand til skel - er generelt 1,4 x afstand til skel.

 

Link til BR18 - vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst 50 m²