ThermoWood®
Farven ændrer sig med tiden – fra gyldenbrun glød til smuk sølvgrå nuance – sådan vedligeholder du ThermoWood®
Lad det klassiske bord/bænkesæt i træ danne rammen om mange dejlige stunder i haven eller på terrassen. Sættet er ideelt til den moderne familie, hvor der skal være plads til mange; venner, naboer, familiebesøg - vælg mellem det runde, kvadratiske, traditionelle eller med ekstra længde.
Fordelen ved et bord/bænkesæt er nemlig, at man slipper for at bekymre sig om pladsmangel - samt om løse havemøbler, der roder og vælter i vinden. Et bord/bænkesæt står uændret året rundt og kan med fordel pyntes lidt op med hynder, puder og tæpper til de kuldskære og sarte.
Bord/bænkseættet er robust og holdbart udført i massivt træ. Design og materialer blender flot ind i omgivelserne, og med regelmæssig behandling med træbeskyttelse kan sættet stå ude hele året rundt.