Stolpeskørt - gør græsslåning nemt og skåner træet for skrammer

Vil du have gaden pæneste plæne? Se, hvordan Johnny lægger stolpeskørt omkring havens træer.

Johnny

Johnny er den glade ejer af en 1500 m² stor have med plads til både flagstang, bede og smukke træer. Han nyder at arbejde i haven, efter en lang dag på kontoret.

Gør det nemt at slå græs med de geniale stolpeskørter

Du kender det nok - robotplæneklipperen, der går i stå, fordi jorden er ujævn omkring træerne? Eller de unge træer, der får skrammer på stammen og høje græsstrå, der vokser op langs stammen?

Et stolpeskørt er din redning.

Med et stolpeskørt kan du og robotplæneklipperen nu endelig komme til at slå græsset pænt omkring træer, stolper og flagstang. 

Læs vores lille mini-guide, hvor Johnny viser og forklarer, hvordan han har brugt stolpeskørter i sin have.

Stolpeskørtet gør så meget gavn hos os. Nu kan vi nemlig slå græs omkring flagstangen og vores unge træer, uden at de får skrammer i barken og tager skade. Det er ganske enkelt at tage skørtet i brug og tilpasse det i størrelsen, og vi synes hurtigt, at stolpeskørtet bliver "usynligt" og harmonerer med resten af plænen

Johnny

Derfor kan du ikke leve uden et stolpeskørt til din græsplæne

Et stolpeskørt er fremstillet af genanvendt gummi og formet som en "krave" eller et "skørt" med et forproduceret hul og en slids, så det er nemt at lægge skørtet omkring stammen. 

Men hvad er fordelene ved et stolpeskørt? Et stolpeskørt ...

  • Sikrer en pæn græskant omkring træer, flagstang, stolper og tørrestativ.
     
  • Er et miljørigtigt og ansvarligt produkt fremstillet af genbrugsgummi fra gamle bildæk♻️
     
  • Gør det let for både manuel- og robotplæneklipperen at komme omkring træ og stolpe.
     
  • Skåner stolpe og træets stamme og bark for skrammer under græsslåning.
     
  • Skærmer for uønsket ukrudt og bevoksning omkring stamme og stolpe og er dermed arbejdsbesparende. 
     
  • ​Er vandgennemtrængelig og holder på fugten i jorden, hvilket især er vigtigt, når du planter helt unge træer.

Sådan lægger du stolpeskørtet, så det passer hjemme hos dig

  • Markér omkredsen - Placér stolpeskørtet omkring stolpen, og stik kanten hele vejen rundt med en spade eller en kantspade.  
     
  • Skrab græslaget af - Tag stolpeskørtet af igen, og skrab nu det øverste græslag væk - du skal fjerne cirka et par centimenter. Ikke for meget, og ikke for lidt. Sørg for, at stolpeskørtet ligger i niveau med plænen, så græsslåmaskinen let kan køre henover det. ​
     
  • Tilpas - Har du et træ med en mindre diameter end 8 cm, kan du fylde det resterende hul ud med lidt dækbark, granitskærver el. lign.
    På den måde kan træet få lov at vokse med skørtet på og samtidigt være forskånet for ukrudt.
     
  • Glæd dig over fordelene - Tilbage er nu bare at give flagstangen og træet skørtet på igen, og så kan du ellers nyde udsigten til en have helt uden kedelige græskanter.

Tilpas nemt stolpeskørtet til specifikke mål på dine stolper

Stolpeskørterne leveres i 2-pak, så du har mulighed for at bruge dem flere steder i din have. Skørtets mål passer til unge træer, men du kan sagtens bruge det ved fx tørrestativet, flagstangen og andre hegnsstolper.

Sådan tilpasser du stolpeskørtet:

  • Forbered - Før du går i gang, vil jeg anbefale dig, at du slår din græsplæne helt tæt. Det er den absolut letteste måde at få placeret stolpeskørtet så præcist som muligt, og få den helt i niveau med din plæne.
     
  • Tag mål - Mål diameteren på stolpen. Hullet i stolpeskørtet måler 8 cm, men det er let at gøre det større, så det passer til der, hvor du skal bruge det. På billedet her har jeg monteret skørtet omkring en flagstang, og jeg har derfor skåret en firkant, der passer til flagstangens fod.
     
  • Skær til - Lav evt. en skabelon, og skær efter den, så du får en fin og jævn form - og brug en skarp hobbykniv til at skære i det bløde materiale.

Følg PLUS på Instagram, og bliv inspireret

Få tips til dit PLUS projekt, gode idéer til dit uderum, og deltag i konkurrencer