Faq

Lidt fingerfærdighed og en gør det selv type er alt, hvad du skal bruge, hvis du skal sætte hegn op, anlægge terrasse og vedligeholde dine PLUS produkter. Her på siden får du nogle nyttige tips og grundregler, som er gode at følge, når du gør det selv i din have.

VÆLG EN ELLER FLERE AF FØLGENDE KATEGORIER:

PIL

Vælger du pil, får du et naturmateriale, der med tiden får en naturlig patina. Pileprodukterne fremstilles af friske, kraftige efterårspileskud, der tørres under tag i 1-2 måneder og derefter koges. Kogningen forhindrer pilen i at spire.
 

Efterbehandling og vedligeholdelse

PLUS pilehegn leveres grundbehandlet med olie tilsat fungicider. Hegnet skal efterbehandles straks efter montering.
Til efterbehandling anbefaler vi træolie med fungicider eller Gori “2 in 1”, der hæmmer angreb af skimmelsvampe og forlænger levetiden, hvis hegnet efterbehandles 1-2 gange årligt.

Pil er et naturprodukt, og farveforskelle på de enkelte hegn vil forekomme. Forskellene vil med tiden udlignes af vind og vejr og er derfor ikke reklamationsberettiget.


Ubehandlede produkter

Skab plads til fri leg og fantasi med et legehus fra PLUS. Vore legehuse findes i forskellige størrelser og kan derfor indpasses i enhver have.
Legehusene er ubehandlede, hvilket betyder, at du selv – eller ungerne – kan bestemme, hvordan det færdige legehus skal se ud. Brug træolie, lasurfarver eller mal med dækkende farver. Valget er dit.
 

Efterbehandling og vedligeholdelse

1. Nyt træværk: Ubehandlet træ kan med fordel behandles inden montage. Fjern støv og snavs. Herefter behandles med træolie, som indeholder fungicider og evt. efterfølgende farvebehandling. Gentag årligt eller efter behov.

2. Nedslidt træværk: Træ med sølvgrå patina eller træ, der er blevet mørkt og medtaget, skal rengøres med en trærens inden behandling.
Herefter behandles med træolie, som indeholder fungicider. Du får det flotteste resultat med træolie tilsat farvepigmenter, der passer til træsorten.

Med træplejemidler sikrer du holdbarheden på dit udendørs træværk.
Træpleje fremhæver træets glød og åretegninger og vil mindske de naturlige revnedannelser samt hæmme skimmel- og algeangreb.

Træ er et levende materiale, som påvirkes af vind og vejr. Derfor er revnedannelser naturlige og uundgåelige, men de påvirker ikke træets styrke og stabilitet. Revnedannelser samt spor efter klammer og skruer er ikke reklamationsberettiget.

Du kan få trykimprægnerede hegn, stolper, legeredskaber, sandkasser, bord/bænkesæt, og meget andet. Trykimprægnering er en effektiv behandlingsmetode, som forlænger træets holdbarhed væsentligt. PLUS anvender udelukkende godkendte imprægneringsmidler, som opfylder de nordiske miljøkrav.

Du kan vælge at færdiggøre behandlingen med træolie eller maling.
For at give længst mulig holdbarhed bør du færdigbehandle produkterne straks efter montering.

 

Efterbehandling og vedligeholdelse

1. Nyt træværk: Støv og snavs fjernes omhyggeligt inden efterbehandling.
Herefter behandles med træolie eller maling, som indeholder fungicider.

2. Nedslidt træværk: Træ med sølvgrå patina eller træ, der er blevet mørkt og medtaget, skal rengøres med en trærens inden behandling.
Herefter behandles med træolie eller maling, som indeholder fungicider.
Med træplejemidler sikrer du holdbarheden på dit udendørs træværk. Træpleje fremhæver træets glød og åretegninger og vil mindske de naturlige revnedannelser samt hæmme skimmel- og algeangreb.

Træ er et levende materiale, som påvirkes af vind og vejr. Derfor er revnedannelser naturlige og uundgåelige, men de påvirker ikke træets styrke og stabilitet. Revnedannelser samt spor efter klammer og skruer er ikke reklamationsberettiget.

Colour

Vi har gjort det lidt nemmere for dig! Flere af vore serier er grundbehandlet med et vandigt træbeskyttelsesmiddel i tidens farver. Du skal blot afslutte - på en tør overflade - med en ekstra omgang farve, klar olie eller anden passende slutbehandling. Så er dit hegn ”godt klædt på” til at modstå det skiftende danske klima. For at få det bedst mulige resultat og for at undgå gennemslag anbefaler vi, at du anvender en farve, der minder mest muligt om den grundbehandlede farve, (for eksempel hviddækkende maling på grundbehandlet creme).

 

GRUNDBEHANDLEDE HEGN:
Produkterne leveres grundbehandlet med et vandigt træbeskyttelsesmiddel indeholdende aktivstoffer, der hæmmer skimmelangreb. Herefter er produkterne sprøjtemalet en gang. Til efterbehandling anbefaler vi:

-13 Hvid:
GORI 9010 RENHVID (nærmeste RAL 9010)
- dækkende nuance
- findes i standard i GORI 44.

-14 Creme:
GORI 102 KALKHVID (nærmeste RAL 9001)
- dækkende nuance - findes som standard i GORI 44.

-15 Sort:
GORI 305 KULSORT (nærmeste RAL 9005)
- dækkende nuance
- findes som standard i GORI 44.

-16 Anthrazit:
GORI 270 SKIFER (nærmeste RAL 7016) - dækkende
nuance - findes som standard i GORI 44.

-17 Teak:
GORI Base 30 NW - 1,60 / NTR - 16,00 / NTY - 4,5 mængde: ¾ ltr.
- Transparent toning i GORI 44.

-18 Gråbrun:
GORI 615-60-1066 BETONGRÅ (RAL 7023) - dækkende nuance

Ralfarver er heldækkende. RAL numrene er kun tilnærmede, da RAL systemet er et forenklet farvesystem.

GRUNDBEHANDLEDE STOLPER:
Alle PLUS stolper leveres NTR klasse A trykimprægneret med efterfølgende grundbehandling. Det betyder, at du godt kan grave stolperne ned. På grund af kobberindhold i trykimprægneringen kan der forekomme et grønligt skær samt udtræk af indholdsstoffer omkring knaster. Nuanceforskel mellem stolper og hegn i Creme, Teak og Grå kan forekomme.


Bemærk: Ved slutbehandling af teakfarvede hegnselementer vil teakfarven fremstå mørkere end grundbehandlingen. Foretag eventuelt et prøvestrøg på en ikke synlig del af hegnet. For at bevare det transparente udseende kan farven fortyndes med op til 30% vand.

 

Efterbehandling og vedligeholdelse:
1. Nyt træværk:

Støv og snavs fjernes omhyggeligt inden efterhandling. Til efterbehandling anvendes en passende maling.

2. Nedslidt træværk/begyndende afskalning:
Er træet nedslidt eller er malingen begyndt at skalle af, sliber du ned til frisk træ. Bart tørt træ grundes med Gori 11/12 trægrunder, der beskytter træet i dybden mod råd og svamp. Efter grunding er træværket klar til overfladebehandlingen. Malede overflader bør efterses og rengøres jævnligt. Derved fjernes sporer og næringsstoffer fra overfladen. Det forlænger levetiden og hæmmer vækst af skimmel og alger.


Produkternes placering samt påvirkning af vind og vejr har stor indflydelse på overfladens holdbarhed. Generelt vil samlinger, endetræ og vandrette flader være mest udsatte, og mindre revner samt afskalning kan forekomme.

Knastgennemslag og udtræk i form af gullige pletter kan forekomme. Dette er helt naturligt og kan i stor udstrækning afhjælpes ved at slibe og efterbehandle med en passende maling. Evt. senere udblomstring kan dog forekomme.

Harpiks kan trænge gennem træet som små dråber, som krystalliserer på overfladen. De fjernes med en let afslibning og der efterbehandles med en passende maling.

Træ er et levende materiale, som påvirkes af vind og vejr. Derfor er revnedannelser naturlige og uundgåelige, men de påvirker ikke træets styrke og stabilitet. Revnedannelser samt spor efter klammer og skruer er ikke reklamationsberettiget.

 

 

TREND hegn er fremstillet af kunststofmaterialet “polyrattan” (PE-cane bånd) som er stærkt og modstandsdygtigt overfor snavs og alger - og derfor næsten vedligeholdelsesfrit. Pga. solens UV-stråling og øvrige vejrpåvirkninger kan der med tiden forekomme en vis farveændring.

 

Montage, efterbehandling og vedligeholdelse

TREND afvaskes og rengøres med almindeligt sæbevand eller autoshampoo. Anvend en blød børste til at vaske hegnet med og skyl efter med rent vand.

Da produkterne er håndflettede, kan der forekomme variationer i fletningen. Nær du monterer hegnet, er det en god idé skiftevis at sætte stolper og hegn for at få den korrekte afstand mellem stolperne. Ved montering anbefaler vi at forbore bøsningerne på hegnet med et 3 mm metalbor og derefter anvende de skruer, der følger med hegnet.

LÆRKETRÆ: Vore produkter består af sibirisk lærketræ som er særdeles hårdfør og holdbar.

Lærketræ leveres grundbehandlet med olie tilsat fungicider og skal straks efter montering efterbehandles. Til efterbehandling anbefaler vi træolie med fungicider, der hæmmer angreb af skimmelsvampe.
Holdbarheden af overfladebehandlingen er meget afhængig af produkternes placering og påvirkning af vind og vejr. Pigmenteringen bleges som følge af solens ultraviolette stråler, og med tiden ”brændes” overfladebeskyttelsen væk. Oliebehandlingen forebygger den naturlige nedbrydningsproces.

Oliebehandles produktet ikke, vil overfladen med tiden få en naturlig sølvgrå patina. Farveændringerne er ikke reklamationsberettiget.
Regelmæssig rengøring fjerner sporer og næringsstoffer fra overfladen og forebygger vækst af skimmel og alger. Produktets levetid forlænges, hvis det efterbehandles årligt er lærketræet blevet sort skal det efterbehandles på følgende måde:

Produktet afrenses grundigt med klorin, som man lader sidde min. 1/2 time. Gentag evt. behandlingen. Herved dræbes de svampe, der har misfarvet produktet.

Når produktet er tørt, skal det behandles med træolie. Vi anbefaler træolie med fungicider og farvepigmenter i Pine/Eg, der giver en pæn glød og beskytter mod skimmelangreb.

Ja det kan man godt, være dog opmærksom på at rammen på lågen ofte er kraftigere end rammen på hegnet. Hvis der er tale om lasurfarvede produkter, skal man lige tænke over at der ikke er malet under tværstiveren, men dette produkt skal alligevel slutbehandles.

Har du købt et hegn og mangler en vejledning til at montere hegnet? Så kan du herunder se en hegn og montage video, der kort forklarer hvad du skal være opmærksom på.

 

 

Man måler bredden på hegnet og lægger 12 mm til. hvilket giver målet der skal være mellem stolperne (hulmål). De 12 mm er luft så der også er plads til beslag. Derefter kan man måle alt afhængig af stolperne og rammens størrelse, hvor hegnet skal monteres for at få det til at stå lige mellem stolperne. Se ”montagefilm” nedenfor:

 

For at være sikker på at resultatet bliver godt, må fugtigheden i træet ikke være mere end 18% (brug fugtmåler) og vigtigt er selvfølgelig at træet er renset af og fri for evt. algebelægning og skidt.
For nærmere info kontakt din lokale farvehandler.

Du kan købe vores have produkter gennem dit lokale byggemarked eller hos online webshops. Find nærmeste forhandler via vores forhandlersøgning.

Forskellen på L-beslag og original beslaget er at L-beslaget er synligt fra den ene side, hvor original beslaget er vores såkaldte ”skjulte beslag”, da det bliver halvvejs skjult af hegnet. Se video nedenfor.

 

 

Når der er justerbare hængsler med til lågebeslaget betyder det, at hvis den ene fløj kommer til at hænge, kan man rette dette ved at justere stablen på lågebeslaget og dermed rette lågefløjen op.

 

Sæt en skrue i det midterste hul og monter beslaget på siderammen, så de to huller er synlige. Herefter monteres beslaget på stolpen.

Afstandsbeslagene er lavet til vores facadehegn Palæ og Slotshegn, hvor der er forboret i rammerne til beslaget. Såfremt beslaget ønsket brugt til andre hegn, kræver det, at man selv forborer siderammerne.

Når man vælger at sætte Stolpefødder og lågebeslag på samme stolpe, bliver man nødt til at sætte stolpefoden på, så ”pladen” på stolpen vender ud mod ”vejen”.

Nej, gyngestativerne er dimensioneret og godkendt til privat brug, til det antal gynger PLUS sælger med. Bryder man dette bortfalder godkendelsen og ansvaret for produktet.

ja, overliggeren har forborede huller

Svar: CE mærkning er en tilkendegivelse af, at varen er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med de fælles europæiske sikkerhedskrav i normen DS/EN 71-8 til privat brug.

 

Mere info om CE-mærket:

CE-mærket er producentens tilkendegivelse af, at varen er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med de sundheds- og sikkerhedskrav, der omfatter produktet – og som gælder i hele EU.
Det er ikke et forbrugermærke som f.eks. Svanemærket, men betyder alene, at producenten mener at opfylde sikkerhedskravene.
Når et produkt er CE-mærket, udfører myndighederne løbende stikprøvekontrol, hvor produkter udtages og testes.

Vi udsteder ikke nogen skriftlig garanti på vore produkter men henholder os til købelovens bestemmelser.

Nej vi laver ingen af vores produkter på spec.mål.

Det er ikke noget vi anbefaler, idet vores havelåger generelt er med kraftigere limtræsrammer og afstiver på bagsiden for at stabilisere lågen. Hegn er ikke dimensioneret til at skulle bruges som låger.

Det er ikke noget vi anbefaler at man gør.

Hvis man vil monterer hegn direkte på muren, skal man have et murbeslag (ikke i PLUS´s sortiment). Spørg i dit lokale byggemarked, hvordan et sådan beslag monteres.

Lågerammerne er generelt lavet i en kraftigere dimension end hegnene og er som oftest lavet i limtræ for at sikre formstabilitet. Samtidig er der monteret en afstiver på bagsiden for at stabilisere lågen.

 

Der vil med tiden danne sig en naturlig patina på stålpladerne, hvilket sker med alle typer metal, som påvirkes af vind og vejr. Dette er helt naturligt  og ikke noget som forringer hegnets funktion eller levetid.

Her kan du se en lille video af hvordan du montere PLUS PLANK

 

PLUS PLANK from Plus A/S on Vimeo.

Her er en video af hvordan du monterer PLUS PLANK Lågen

 

 

PLUS PLANK LÅGE from Plus A/S on Vimeo.

Hvis en vare er AB imprægneret er den ikke godkendt til jordkontakt.
Hos PLUS anvender vi udelukkende godkendte midler, som opfylder de nordiske krav. Vi trykimprægnerer det forarbejdede træ for at forlænge træets levetid.
Alle vores stolper er NTR imprægneret i klasse A = Godkendt til jordkontakt. Se www.tryktrae.dk

Der er ikke sat år på hvor på lang tid en trykimprægnering holder. Der er forskellige former for trykimprægnering, alt efter hvad produkterne skal bruges til. Se evt. www.tryktrae.dk for mere info om trykimprægnering af træ og levetid

Svar: For læhegn og espalier graves de trykimprægnerede stolper 80-90 cm ned i jorden. Stolper til facadehegn behøver ikke at blive gravet mere end 70-80 cm ned. Under specielle forhold som kraftig blæst eller løs jordbund, bør der dog graves dybere samt monteres en stabiliseringslaske omkring stolpen. link

 

ja, man må gerne støbe stolper i jorden. Men vi gør opmærksom på, at der aldrig må støbes under stolpen, ligesom der heller ikke må støbes helt op til jordoverfladen, idet vandet skal kunne løbe væk.

Svar: Pris og kvalitet følges rigtig godt ad på dette produkt..
PLUS omlimede stolpe er produceret af fyrretræ – sammenlimet af to stykker træ for at mindske revnedannelse og vridning samt sikre styrke og formstabilitet.
Stolpen er NTR imprægneret i klasse A (godkendt til jordkontakt)
Multistolpen er skåret ud af 1 stamme, hvilket giver større forekomst af revner og vridning. Multistolpen er ligeledes trykimprægneret i klasse A.

Når man saver i en trykimprægneret stolpe ”åbner” man ind til årerne og bryder dermed den beskyttende imprægnering, som ligger i den yderste del af træet. For at undgå indtrængning af vand, skal træet derfor forsegles igen.